Servicemedarbejder

Er du teknisk stærk, serviceminded og klar på en alsidig hverdag?

VINGSTED hotel & konferencecenter søger en servicemedarbejder med flair for AV, IT og praktisk opsætning. Du bliver en nøgleperson i at sikre velfungerende møder og events – fra lyd, lys og skærme til at skabe den rette opstilling af møbler i vores lokaler. Trives du med både teknik og fysisk arbejde i et dynamisk miljø? Så læs videre!

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Opsætning til møder samt support, hvis vores gæster får brug for hjælp undervejs.​
  • Opstilling af borde og stole i lokaler m.m.

Hvem er du?

  • Du har kendskab til AV og IT og interesserer dig for opsætning af lyd og lys til større arrangementer, events m.m.​
  • Du er god til at arbejde selvstændigt og har en god fysik, da dette kræves i stillingen.​
  • Du er mødestabil, ansvarsbevidst og fleksibel.
  • Du skal være god til dansk – både skriftligt og mundtligt.​
  • Du har let til smil og stor fokus på at give vores gæster den bedste service.​
  • Du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og har sans for detaljen
  • Uddannelse inden for området er en fordel, men ikke et krav.​

Vi tilbyder:

  • 37 timer/ugen i vores tekniske afdeling.​
  • Arbejdstiden er fordelt på morgen-, middag-, aften- og weekendvagter.​
  • Stor fokus på medarbejdertrivsel.​
  • Et stærkt team, der løfter i flok.​
  • Stor kontaktflade med både gæster og medarbejdere på tværs af afdelinger.​
  • Løn efter kvalifikationer.

Tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk chef Louis Christensen på 4010 9829.

Kan du se dig selv i dette job, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning til job@vingsted.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!