Bæredygtighed

Målsætning

VINGSTED vil bidrage positivt til at skabe en ansvarlig holdning til beskyttelse af miljøet omfattende vores medarbejdere, gæster og omgivelser. Dette sker i balance med fastholdelse og styrkelse af vores konkurrenceevne, hvor vi vil nedbringe miljøpåvirkningerne fra vore processer og aktiviteter.

VINGSTED lever som minimum op til Green Key's obligatoriske kriterier. Herudover arbejdes der mod højere miljømæssige standarder for hele tiden at reducere den miljøpåvirkning, som VINGSTEDs produktion forårsager.

Vi vil videreudvikle den eksisterende energistyring med henblik på stadig bedre udnyttelse af den indkøbte energi. Vi forpligter os til at gennemføre løbende forbedringer i relation til miljøforhold, ligesom vi forpligter os til at forebygge forurening.

VINGSTED føler et stort ansvar for at reducere udledningen af CO2, samt kildesortering af alle affaldsprodukter, således at så meget som muligt genanvendes.

Det generelle ressourceforbrug på VINGSTED søges reduceret, og miljømæssige aspekter inddrages ved samhandel med VINGSTEDs kunder og leverandører.

VINGSTED søger til stadighed et konstruktivt samarbejde og dialog med offentlige myndigheder, og vi forsøger aktivt at inddrage medarbejderne i miljøarbejdet.

Bæredygtige møder /CSR krav Statsaftale

VINGSTED opfylder CSR-kravene i Statsaftalerne, som b.la. er:

  • Opfylder miljøkravene for mærkeordningen Green Key
  • Gør gæsterne opmærksomme på, hvordan de kan minimere hotellets miljøbelastning
  • Sæber og shampoo opfylder kriterier fra hhv. mærkeordningen Blomsten og Svanen
  • Lyskilder er energiklasse A
  • Ventilation i konferencelokaler er behovsstyret

 

Indsatsområder og handlingsplaner

Indsatsområderne med tilhørende handlingsplaner omfatter:

  • kildesortering af affald
  • elforbrug
  • varmeforsyning
  • vask
  • rengøringsmidler
  • vandforbrug
  • engangsartikler
  • indeklima
  • råvarer

 

Kildesortering af affald

Følgende emner sorteres og afleveres til genbrug:

  • Papir og pap sorteres og afleveres til genbrug.
  • Klart glas afleveres til genbrug
  • Alle vinflasker og lignende afleveres til genbrug
  • Porcelæn afleveres på kommunens genbrugsplads
  • Returflasker afleveres til genbrug
  • Organisk affald afhentes og oparbejdes af Daka.
  • Metal og dåser afleveres på kommunens genbrugsplads
  • Flamingo returneres til leverandører
  • Plastdunke returneres til leverandører eller samles og afleveres på kommunens genbrugsplads
  • Farligt affald (lysstofrør, sparepærer, kemikalierester, maling og lignende) afleveres på kommunens genbrugsplads
  • Batterier afleveres på kommunens genbrugsplads
  • Kaffegrums bruges af virksomheden Micro-Greens som vækstmedie.
  • Øvrigt grønt affald sendes videre til kompostering
  • Restaffald afleveres til forbrænding

 

Elforbrug

Det forholdsmæssige elforbrug søges løbende reduceret. Når der indkøbes nye ventilationsanlæg eller andre motorer, køleskabe, frysere og andet inventar, som bruger strøm, indkøbes de mest energirigtige anlæg.

Udviklingen i elpærer og andre lyskilder følges kontinuerligt, således der løbende sker udskiftning til mere energieffektive lyskilder. Der udskiftes til energisparepærer overalt, hvor det er muligt.

Der er etableret nøglesluk på de fleste hotelværelser, og der arbejdes på, at alle værelser indenfor en kortere årrække får nøglesluk.

Der er opsat bimålere udvalgte steder på VINGSTED, således at elforbruget løbende overvåges, og uhensigtsmæssigheder i elforbruget opdages og elimineres.


Varmeforsyning

Varmeanlægget på VINGSTED styres via et CTS anlæg, bortset fra Sal B. Dette betyder, at der er varme på de faciliteter, som er i brug, og varmen sænkes for lokaler og værelser, som ikke benyttes. Ved alle ombygninger og renoveringer søges isoleringsværdien forbedret på VINGSTED.

Der er opsat bimålere udvalgte steder på VINGSTED, således at varmeforbruget løbende overvåges, og uhensigtsmæssigheder i varmeforbruget opdages og elimineres.

87,9% af VINGSTEDs indendørs areal opvarmes af et træpillefyr. VINGSTED bruger kun ENplus Certificerede træpiller af kvaliteten A1. 80% af pillerne er lavet af restprodukter fra danske savværker. 20% er restprodukter fra nordtyske savværker.

Rengøringsmidler

Alle rengøringsmidler, VINGSTED anvender, lever op til de krav, som Green Key stiller.

95% af rengøringsmidlerne er svanemærkede og dermed biologisk nedbrydelige. Rengøringsmidlerne er forhåndsdoserede, det forhindrer overdosering. Alle medarbejdere i rengøringsafdelingen undervises i korrekt brug og dosering af rengøringsmidler. Der anvendes microfiber klude, som reducerer forbruget af vand.

Der anvendes ikke håndsæbe og hårshampoo, men der er opstillet dispensere med sæbe på værelserne.

Der modtages Svanemærket vaskeservice af linned og duge. Vi modtager produktblade, som dokumenterer dette. Vaskeriet er godkendt af Green Key.

Vandforbrug

Vandforbruget er de senere år reduceret betydeligt. På 85% af vores toiletter, brusere og vandhaner er der vandbesparende foranstaltninger.

Engangsartikler

Forbruget af engangsemballage søges reduceret mest muligt, og det er et mål helt at undgå engangsartikler på sigt.

 

Indeklima

VINGSTED er røgfrit, hvilket også inkluderer alle værelser.

Råvarer

Der søges anvendt sunde råvarer, herunder økologiske råvarer, hvor det er muligt.
Vi bruger så vidt muligt lokale leverandører.

 

Arbejdsmiljø i øvrigt

Der er udarbejdet nye APV'er i 2023. Der henvises i øvrigt til særskilt arbejdsmiljøpolitik.

Information

Alle er velkomne til at læse om de tiltag VINGSTED gør for miljø og mennesker. Det beskrives bl.a. i vores brochure "Turen går til et hotel og konferencecenter med omtanke" som findes flere steder i vores fællesarealer.

Nye medarbejdere informeres om Green Key ved ansættelsen.

 

Vingsted 2023, CEO Marianne Kjerkegaard