Dato:
14. januar 2025

Vintermorgen i Vingsted

Januarmorgenen stod forleden i frostens tegn her i VINGSTED.

Midt i Vejle Ådal, omgivet af skovklædte skrænter til alle sider, oplevede vi en af vinterens magiske øjeblikke. Grenene på træerne glimtede af rimfrost, som små juveler i den klare morgenluft, og mosekonen bryggede tætte, hvide tåger over åen. Himlen blev malet i pastelblå nuancer, prydet med smukke, lyserøde skyer, mens solen stod op over ådalen.

Med minus seks grader og vindstille blev vores 30 tønder land med store plæner, eng og skov pakket ind i et vinterhi – en stille pause inden sommerens mange udendørs aktiviteter med teambuilding, events og fester.

Plads til store tanker under åben himmel

Men selv på en frostklædt dag er naturen levende og indbydende for vores gæster. Var du en af dem, der valgte at tage en pause fra konferencen og gå en tur, blev du belønnet med et betagende syn af glitrende natur ved at følge Bindeballestien, som passerer lige forbi vores dør.

Selvom vores eventafdeling her i vintermånederne primært arrangerer aktiviteter indendørs i Sal A og Sal B, så kan du altid  trække frisk luft og lade tankerne flyve frit under den åbne himmel. Naturen i Vingsted giver plads til nye ideer og kreative tanker, hvad enten du er på en inspirerende konference, en messe eller et til vigtig møde.

Leder du efter et sted, hvor naturens skønhed og professionelle faciliteter går hånd i hånd, er VINGSTED det oplagte valg. Vi byder på mere end blot et sted til møder – vi tilbyder en oplevelse, der inspirerer og forfrisker.

Tag en pause. Træk vejret. Og lad VINGSTED sætte scenen for dine kommende konferencer og events.

 

Læs flere nyheder fra VINGSTED

Vil du have seneste nyt fra VINGSTED?

Så skriv dig herunder og få nyheder, invitationer til events og mulighed for at spare penge på udvalgte arrangementer på VINGSTED.