Dato:
24. september 2020

VINGSTED går digitalt med hybridmøder

Det giver stadig stor mening at mennesker mødes, men vi skal huske at lære af de gode erfaringer med digitale møder, som vi har fået under Covid-19 krisen.

I Danmark er vi under krisen blevet 100-meter mestre i at arbejde delvist hjemmefra, i at afholde mindre møder via Teams, Zoom og Skype, og i at økonomisere vores arbejdstid ved ikke ”at fare land og rige” rundt for at deltage i korte møder.

Disse helt essentielle og positive mødeerfaringer skal vi bringe med os videre, og derfor har vi på VINGSTED arbejdet med at udvikle muligheden for at afholde hybridmøder på VINGSTED.

Der er behov for begge dele - både fysiske og digitale møder
Det digitale møde har i den grad sin berettigelse, og der er masser af møder, hvor vi ikke behøver at være fysisk tilstede.

Til gengæld vil der stadig være behov for møder med fysisk deltagelse.
Møder hvor vi:

  • mødes for første gang
  • skal lære hinanden at kende
  • skal skabe et fællesskab i en virksomhed
  • skal arbejde med kulturen i en virksomhed, og hvor kemien mellem mennesker er vigtigt.


Den digitale oplevelse er optimeret

Et hybridmøde er en god blanding af både det fysiske og det virtuelle møde. Helt lavpraktisk fungerer det ved, at mødedeltagerne sidder i et af VINGSTEDs lokaler, og så er der mulighed for, at så mange deltagere som man ønsker, kan deltage i mødet over skærmen.

Opsætningen er der ikke noget nyt i, men vi har optimeret den digitale oplevelse med mikrofoner, højttalere, skarpere billede på skærmen og en forbedret internetforbindelse.

Kontakt Brian og hør meget mere om alle de muligheder, der er på VINGSTED.

Hybridmoeder paa VINGSTED_1.JPG
Hybriedmoeder paa VINGSTED.JPG
Læs flere nyheder fra VINGSTED

Vil du have seneste nyt fra VINGSTED?

Så skriv dig herunder og få nyheder, invitationer til events og mulighed for at spare penge på udvalgte arrangementer på VINGSTED.