Sensommerens største hits
Olympiaden, Fangerne på Fortet og Rube Goldberg slår rekorder
I løbet af sensommeren 2024 har der været liv og glade dage på plænen – dejligt!
Aldrig tidligere har så mange gæster, i løbet af august og september, kastet sig ud i VINGSTEDs events. Deltagerantallet for de to måneder ligger godt og vel 33% over det antal eventgæster, vi bød velkommen i de samme måneder sidste år. Tak for jeres entusiasme!
Samarbejde og god stemning blandt kolleger på en arbejdsplads er en alvorlig sag. Heldigvis oplever vi, at mange danske virksomheder tager sjov og sammenhold seriøst. Derfor er teambuilding en fast del af vores events, hvor aktiviteterne skaber stærkere bånd blandt kolleger.
Vores største ønske er, at jer, der deltager, hver især bringer den gode energi og det fine sammenhold, vi mærker ude på plænen, i skoven og på engen, med tilbage i hverdagens arbejdsliv.
Olympiade – teambuilding i topklasse
Olympiaden har været et af sensommerens største hits. Der har været OL i tv, og det inspirerer mange virksomheder til at kaste sig ud i Olympiaden á la VINGSTED.
”Vi skaber rigtig olympisk stemning med festlige flag fra hele verden og olympisk ild, der tændes, men aktiviteterne er for alle, og jeg mener virkelig alle – her skiller vi os ud fra det rigtige OL,” siger Søren Zacho Andersen, eventkoordinator.
For virksomheder, der ønsker en sjov og inkluderende teambuilding-aktivitet, er Olympiaden et oplagt valg.
Fangerne på Fortet – sjov og strategi i et firmaarrangement
Fangerne på Fortet er også blandt sensommerens mest populære aktiviteter. De fleste kender konceptet fra TV, men også her har vi modificeret, fordi det er vigtigt, at alle kan være med.
Fangerne på Fortet er én af de aktiviteter, der fortsætter inden døre i vinterhalvåret, så teambuilding kan fortsætte året rundt. Mange virksomheder vælger netop denne aktivitet til et firmaarrangement, da den kombinerer samarbejde, strategi og masser af sjov.
Rube hvad-for noget? En kreativ event-aktivitet
Rube Goldberg er måske mindre kendt, men de, der har prøvet det, kan bekræfte, at det skaber både samarbejde og smil.
Deltagerne bliver delt op i mindre hold, og så gælder det i al sin enkelthed for hvert hold om at bygge deres egen lille maskine, som skal være én del af den store maskine. Til sidst opbygges en kædereaktion/dominoeffekt – og her er både kreativitet og kommunikation afgørende.
Mange virksomheder vælger Rube Goldberg som en teambuilding-aktivitet, fordi den træner samarbejde på en sjov og anderledes måde.
Skal du arrangere en firmafest eller et event?
Står du for at skulle arrangere et event for din arbejdsplads? Uanset om du vælger Olympiaden, Fangerne på Fortet eller Rube Goldberg som en del af et firmaarrangement, er du i gode hænder hos eventkoordinatorerne Søren, Lasse, Glenn og Mille.
Er du på udkig efter noget helt særligt? Vi tilbyder også temafester, hvor vi skaber en unik atmosfære og sætter den perfekte ramme for din firmafest. Find inspiration her.
– find inspiration her.