Dato:
21. februar 2025

Nyrenoverede loungeområder

Når du er til konference, på kursus, messe, eller på ferie, er det vigtigt, at du også kan trække dig lidt tilbage, slappe af og fordøje de mange input. Måske skal du tjekke din mail eller blot nyde socialt samvær i afstressende omgivelser sammen med de øvrige gæster – hvad enten de er på ferie eller til konference.

Derfor finder du på VINGSTED hotel & konferencecenter flere lounge- og arbejdsområder fordelt i bygningen:

  • Receptionsområdet har 24 siddepladser
  • Foyeren har 36-40 siddepladser fordelt i fire grupper
  • Ved mødelokalerne 0-6 (stueetagen) er der 26 siddepladser
  • Ved mødelokalerne 14-18 (første sal) er der 23 siddepladser

I loungeområderne kan du nyde en kop friskbrygget økologisk kaffe eller te fra kaffebaren. Kaffebaren byder også på læskende juice og vand.

Møbler til arbejde og afslapning

Loungeområderne består af flere typer møbler, der imødekommer forskellige behov:

  • Arbejdsområder: Høje arbejdsborde med barstole og runde spiseborde – ideelle til både individuelt arbejde og gruppesamarbejde, hvad enten du er på kursus, til konference, på messe eller på ferie.
  • Afslapningsområder: Alle loungeområder har sofagrupper, hvor du kan synke ned i en blød stol og lade tankerne falde på plads.

Tilsammen tilbyder de fire loungeområder 100-110 siddepladser.

På VINGSTED hotel & konferencecenter gør vi os umage for at agere med størst mulig omtanke for miljøet. Derfor er nogle af møblerne genbrug.

"Det er vigtigt at have områder, hvor du kan sidde og få tankerne til at falde på plads. Mit mål er at skabe et åndehul, hvor du bliver omfavnet af hygge, og hvor du både har mulighed for at være social i afslappede omgivelser og for at arbejde koncentreret – alene eller i en gruppe."

– Lisbeth Schonert, interiørdesigner, der har skabt de indbydende loungeområder på VINGSTED hotel & konferencecenter.

Læs flere nyheder fra VINGSTED

Vil du have seneste nyt fra VINGSTED?

Så skriv dig herunder og få nyheder, invitationer til events og mulighed for at spare penge på udvalgte arrangementer på VINGSTED.