NYHED på frokostbuffeten
Det er nok lidt overraskende for mange, men i 50'erne og 60'erne eksporterede Danmark faktisk store mængder kaninkød til fx Frankrig, hvor det i dag er lige omvendt.
Men nu er kaninen på vej tilbage til de danske middagsborde og det er ikke uden grund. Kødet er magert, lækkert og bidrager ovenikøbet til en klimavenlig landbrugsproduktion. I restaurantverdenen vækker kaninkødet også begejstring, da det kan bruges som et alternativ til kylling*.
Vi er med på trenden og har derfor indgået aftale med Højdalgaard i Egtved om årligt at levere ca. 250 stk. dansk Hvidland til vores frokostbuffet samt vores nye madkoncept "Alt på ét bræt".
Vores køkken glæder sig utrolig meget til at tilberede og servere denne lækre spise for vores gæster.
*Kilde: www.voresmad.dk