Kundedag med manipulation og svindel
Kære dig der booker møder, konferencer og fester
Sæt et stort X i kalenderen torsdag den 21. november kl. 15:30, hvor du er inviterer til netværk, buffet kreeret af lokale råvarer og ikke mindst show, når vi holder Kundedag 2024!
Du får et hæsblæsende show med Niels Krøjgaard, du får rundvisning på vores mere end 22000 kvm, du får mulighed for at pøve vores "pause-aktiviteter" og så kræser vi for dine smagsløg med buffet skabt af lokale kvalitetsråvarer, samtidig med at duoen GOOD TIMES leverer live musik.
Se programmet eller tilmeld dig her
Manipulation og svindel
Mød Niels Krøjgaard. Han er ekspert i psykologien bag manipulation, svindel og nonverbal kommunikation. Tør du være en del af showet og lade Niels styre dine tanker?
I de forkerte hænder er Niels’ teknikker skræmmende manipulative. Men han bruger dem som underholdning og til at give publikum en oplevelse af hjernens uanede muligheder.
En "Energizer" når mødedagen bliver sløv
Med mere end 100.000 gæster om året, kender vi alt til, at det sidst på en lang mødedag ikke er nok med en kop stærk kaffe og en god kage, hvis energien skal op igen. Derfor har Glenn, Søren, Lasse og Mille fra vores Eventafdeling mere end 70 forskellige "Energizere" på programmet.
En "Energiser" er en sjov aktivitet, der kan tage mellem 2 og 19 minutter. Den sætter gang i latter, blodomløb og fællesskab og giver ny energi til at fortsætte dagens møde- eller konferenceprogram.
Lokale råvarer
Æg, saft, frugt, grønt, kød, fisk, mel og mælkeprodukter. Lige meget hvad, så gør vi os umage for at handle med lokale producenter af råvarer.
Vi har kort og godt et ømt punkt for små lokale producenter. Vores erfaring er, at de er dedikerede og dygtige håndværkere, der brænder for at levere kvalitet. Derfor dominerer de lokale råvarer i VINGSTEDs køkken.
”Vi har en dyb passion for at skabe gastronomi baseret på lokale råvarer, det falder i tråd med vores bestræbelser på at agere med omtanke for miljø og mennesker.” Klaus Drangsfeldt, køkkenchef.
På kundedagen har vi valgt at lægge særligt fokus på de mange lokale kvalitetsråvarer, vi til dagligt serverer i restauranterne. Test dine smagsløg, vi er overbevist om, at kvalitet kan smages.
GOOD TIMES i øregangen
Vi har tilføjet en EKSTRA oplevelse til aftenen - du får nemlig LIVE MUSIK under middagen med duoen GOOD TIMES
Good Times spiller iørefaldende musik, der appellerer bredt. Alistair Foster har en stærk og personlig vokal, der rammer lige i hjertet og den særdeles erfarne guitarist, Klaus Lorenzen har spillet med de fleste danske solister live og på TV. Han er bl.a. kendt fra Henning Stærk, Ester Brohus og Jette Torp. Tilsammen udgør de en stærk duo
Vores kundearrangement er selvfølgelig GRATIS at deltage i!
Du er meget velkommen til at tage andre relevante kollegaer med. Vi gør opmærksom på, at arrangementet er for dig, der arbejder med bookninger af møder, konferencer og firma-arrangementer.
Sidste frist for tilmelding er den 18. november kl. 23:00
Vi glæder os til at se dig!