Events designet specielt til dig
”Unikness” skaber minder og binder os sammen
Eventafdelingen har udviklet metoder til at skræddersy og projektstyre individuelle events, uanset om du søger en konference nær Vejle, en firmaaktivitet eller en stor fest.
Forleden afviklede vi et specialdesignet event for 80 gæster, hvor klimaks var, da 30 meter med drager væltede som dominobrikker og endte med at sætte ild til et drageæg med et stort "puf"!
Detaljer tæller
Du kan få teambuilding og events i tre niveauer. Det unikke, hvor alt kreeres fra bunden, og gæsterne er de første og eneste, der får oplevelsen.
Mellemløsningen, en skræddersyet kombination af flere standardaktiviteter, finjusteret til gæsterne. Og endelig den tilpassede løsning, hvor du får én af de ca. 100 aktiviteter, VINGSTED tilbyder – det kan være alt fra Fangerne på Fortet til en sjov firmaaktivitet, dog altid tilrettet den aktuelle virksomhed.
Det er vidt forskellige firmaer, der besøger VINGSTED, og vi sætter altid elementer ind, som understøtter netop det, firmaet står for. Det kalder vi ikke engang at skræddersy – det er bare at rette til, så det passer til dig og din gruppe. Selv et standardevent bliver også justeret, så det føles unikt.
Du er i gode hænder
I snit deltager 20.000 eventgæster hvert år i et event i VINGSTED, derfor har vi udviklet projektstyring af de enkelte events.
Forventningsafstemning er det vigtigste. Det foregår mellem dig, der henvender dig med en forespørgsel, og én af de tre eventkoordinatorer.
Skal vi pynte alle 15 hektar eng og 23.000 kvm. bygning eller skal tjeneren blot ha’ en sjov hat på? Vi kan det hele. Forleden spiste nogle bålmad på halmballer under bøgen, mens andre holdt galla med glimmer og champagnetårn i restauranten. Skal du holde en fest med overnatning, sørger vi for de rette rammer, uanset om det er en stor galla eller en hyggelig temafest.
Alt for alle
Først da laver eventkoordinatoren en tidsplan og idéudvikler. Er det et specialdesignet event, kræver det måske en tæt dialog med dig som booker, men du kan også trygt lægge detaljerne i vores hænder, hvis du hellere vil koncentrere dig om noget andet. Som regel forsøger eventkoordinatoren også at lave en overraskelse, som ikke engang dig, der booker eventet, er klar over.
Ved drageeventet fik deltagerne f.eks. en kuvert, som selvfølgelig så gammel ud og var lukket med et rigtigt segl med aftryk af en drage. Djævlen ligger i detaljen, og det dur selvfølgelig ikke med en plastikkuglepen i et sådant univers.
Vi gør os umage for at have fokus på det unikke. Det har vi, fordi de unikke oplevelser skaber minder og binder de gæster, der er en del af den unikke oplevelse, sammen.
Det berømte stormagasin Harrods i London har mottoet: ”Alt for alle mennesker overalt” og er kendt for at kunne skaffe hvad som helst.
– I VINGSTED har vi det på samme måde. Vi kan arrangere hvad som helst – test os! Hvad enten du leder efter en konference tæt på Billund, en sjov teambuilding-aktivitet, en stor temafest eller en firmaaktivitet, finder vi en løsning, der passer til dig.