En hilsen til jer der tog skiftesko med
Mere end 19.000 af vores konferencegæster har siden det tidlige forår kastet sig ud i forskellige aktiviteter.
I sol og regn har I haft fornuftige sko på fødderne og ja-hatten på hovedet. Vores Event Team har nydt jeres selskab, hvad enten der har været tale om teambuilding, firmaarrangement med overnatning eller 10 minutters ny energi i form af en hurtig, sjov leg.
God energi smitter
Latter og leg har en dybere mening. Det skaber endorfiner og sammenhold - og så smitter det.
Jeres positive energi smitter også os, der arbejder her hos VINGSTED aktivt hotel og konferencecenter. Tak for det.
Vi leger videre indenfor
Nu krænger kloden og giver os korte og kolde dage, netop derfor er smilet vigtigt.
Så Event Teamet fortsætter med aktiviteter inden døre. Vi er klar med teambuilding, events og leg.