Olympiaden - løs sjove og kreative opgaver

Olympiaden er en underholdende team event, hvor deltagerne skal løse en række sjove og kreative opgaver. Der er fokus på, at deltagerne får smil på læben og hygger sig med hinanden.

I Olympiaden bliver opgaverne skræddersyet efter jeres ønsker og behov, og ALLE kan være med uanset fysik, højde og drøjde. Selv om det er en Olympiade, er det ikke decideret sportsaktiviteter, vi konkurrerer i. I vil blive inddelt i nogle mindre hold/lande, og alle deltagerne vil komme rundt til de samme aktiviteter i løbet af dagen.

For at skabe den bedste stemning vil nogle af konkurrencerne og aktiviteterne foregå således, at flere lande dyster mod hinanden samtidig. Dette giver den bedste dynamik. Programmet tilrettelægges efter de aktiviteter, der vælges.

Olympiaden starter med en tale fra direktøren/festudvalget (dette er ikke nødvendigt, men giver et sjovt indspark i introen). Derefter tager Den Olympiske Komite (VINGSTED) over og styrer resten af åbningsceremonien.

Åbningsceremonien slutter med tænding af faklen. Det Olympiske flag eller jeres firmaflag kommer svævende sammen med en kollega hen over den 330 meter lange Zipline (svævebane).

Herefter hejses flaget og flammen tændes.

Som afslutning afholdes der en præmieoverrækkelse med nationalsang og præmier.

Vingsted_olympiaden_event 1.JPG
Vingsted_olympiaden_event2.JPG
Vingsted_olympiaden_event4.JPG
Event information

Priser
Forhør nærmere

Antal deltagere
50 - 1100 deltagere

Varighed
3 timer

Sæson
Udendørs

Påklædning
Praktisk tøj

Skræddersyede events

Send en forespørgsel