icon

GRATIS og uforpligtende rundvisning
Se vores faciliteter inden du booker - send en mail til salg- og marketingchef Brian Runge med "Unikke rammer" i emnefeltet.

br@vingsted.dk
+45 75 86 55 33
Følg os på facebook
Se vores profil film
Vingstedcentret Logo
* skal udfyldes

Interesseområder

Download
Her kan du bladre i det brochuremateriale, som er interessant for netop dit arrangement...
Send os en forespørgsel
Hvis du har spørgsmål til os er du altid velkommen til at kontakte os...
Restauranten
Vores restaurant er kendt for et virkelig godt køkken som alle vores gæster nyder godt af...
Nyheder
Her kan du se sidste nyt, som sker i og omkring Vingsted...

Vækststrategi bærer frugt

5. april 2017

PRESSEMEDDELELSE marts 2017

Vækststrategi med fokus på kernekompetencer skaber rekordstor omsætning for 4-stjernet konferencecenter

Arbejdet med en ny strategi for 2016-18 har båret frugt for VINGSTED hotel & konferencecenter, der slutter 2016-regnskabet med en rekordomsætning, der især skyldes vækst i konference-segmentet, der er kerneforretningen.

En intern strategiproces mundede i 2015 ud i en formulering om at VINGSTED skulle være Danmarks aktive konferencecenter med stor inspiration fra den omkringliggende natur og fokus på aktiviteter, fleksibilitet og oplevelser for gæsterne. Dét har sat dagsordenen for en række omfattende forandringer og tiltag, der kan ses og opleves med det blotte øje.

- Vi har valgt at stille skarpt på vores kernekompetencer, der er facilitering af møder, kurser, konferencer og events, fortæller direktør Mette Ravn, og da vi har naturen og pladsen til at skabe aktiviteter ude og inde for vores konferencegæster, er det oplagt for os at fokusere på det aktive og naturen, tilføjer hun.

Netop beliggenheden midt i Vejle Ådals skønne natur, er et af stedets helt store styrker, som ledelsen har valgt at aktivt inddrage i indretningen og interiøret. Således er receptions- og foyerområdet forvandlet i samarbejde med virksomhedsscenograf Karen Noeberg fra Spinderihallerne i Vejle, der har designet en helt anderledes reception og et helt nyt og smukt foyerområde med brug af spændende naturmaterialer.

For nylig er fem vægge blevet udsmykket med tekst omkring konferencecentrets historie, hvis rødder går tilbage til 1861 - en spændende historie, der bringer gæsterne vidt omkring.

De omkringliggende grønne områder er udbygget med mange spændende aktiviteter som fx Jump Poles og Giant Sving, samt Escape Room, der er nyeste skud på stammen i 2017 og relativ ukendt i Danmark. Netop tilkøb af aktiviteter til mødet er et område, der er i kraftig vækst - og alene i januar i år bookede 24 virksomheder 32 forskellige event -og TImeOut aktiviteter, hvor 1.500 deltagere fik en sjov, aktiv, fælles oplevelse. En TimeOut er en pauseaktivitet á 15-60 minutters varighed, og lige nu er det aktiviteter som fx Bumber Ball, Crossfit, skydning, Fun Battle, racerbane og ZipLine, der er gæsternes foretrukne ud af de mere end 50 forskellige produkter, der tilbydes.

Næste step er en modernisering af begge sportshaller henover sommeren 2017, der i dag rummer en række gratis indendørs aktiviteter, der giver kursist- og konferencegæsterne rige muligheder for at lade batterierne op, når dagen er omme - og rekvisitter kan lånes helt gratis. Også hotelgangene er blevet "aktive", idet der bl.a. kan spilles petanque og mikado med naboværelset. Også stedets nye mascot, en hjælpsom og venlig kanin, møder man på gangene - ofte med et lille skilt, der guider gæsterne rundt i centret. Det gode resultat fra 2016, der har givet et pænt millionoverskud, kan især tilskrives en stigning i antallet af konferencegæster, der
lå på over 100.000 gæster.

- Men successen er blevet en udfordring, da vi må takke nej til rigtig mange kunder, fordi vi mangler møde- og konferencefaciliteter, fortæller salgs- og marketingchef Brian Runge. Dette er hovedårsagen til at svømmehallen lukkes medio 2018, og derefter bliver opbygget til en stor naturinspireret mødesal med tilhørende moderne lounge og mødelokaler, der forventes at åbne primo 2019.

Møder & Konferencer
4 stjerner
Vingsted er et professionelt 4-stjernet konferencecenter inkl. hotel beliggende i den smukke Vejle Ådal.
Hotel & Overnatning
3 stjerner
Vingsted er et 3-stjernet hotel, indrettet med moderne og lyse værelser, samt alle tænkelige og nødvendige faciliteter.
Fester & Events
TIMEOUT aktivt pausekoncept
Få mere ud af mødet eller kurset og prøv en af vores mange spændende pauseaktiviteter, der giver ny energi blandt deltagerne.

Smiley logoVingsted - hotel & konferencecenter
Vingsted Skovvej 2 :: 7182 Bredsten :: Tel. 7586 5533 :: info@vingsted.dk :: CVR 29 15 95 13

Forbehold for ændringer og trykfejl.

Medlem af Horesta :: Fødevarestyrrelsens Elite Smiley :: inspiring DENMARK

 

zipline_logo.pngGreen KeygodAdgang_logo_b.jpgInspiring Denmark logo facebook_icon meeting_vejle.png

Dansk-Konferencecen_partner.jpg